Er du garantihåndteringens mester og har du teknisk flair for biler?
Next Mobility søger nu en dygtig og struktureret Garantiafregner, der får en central rolle på tværs af vores forhandlere. Du bliver bindeleddet mellem vores værksteder og importører og sikrer, at garantisager håndteres korrekt, effektivt og i overensstemmelse med fabrikkernes retningslinjer.
Hos Next Mobility forhandler vi Volkswagen i Haderslev, Ribe, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Herudover forhandler vi Škoda i Ribe, Svendborg, Sønderborg, Tønder og Aabenraa samt er autoriseret Audi Servicepartner i Aabenraa. I Sønderborg forhandler vi også SEAT og CUPRA.
Dine primære opgaver:
- Håndtering af garantisager på tværs af alle vores bilforhandlere
- Dokumentation og fotohåndtering ifm. garantisager
- Kommunikation med værksteder, værkførere og importører
- Sikre korrekt og rettidig afregning af garantisager
- Opfølgning på afviste sager og reklamationer
- Overholdelse af fabrikkens procedurer og retningslinjer
- Bidrage til procesoptimering og effektivisering
Vi forestiller os, at du:
- Har teknisk forståelse for biler og reparationer
- Har erfaring med fabriksgarantier og serviceaftaler
- Har arbejdet med garantihåndtering – gerne fra importør eller fabrik
- Er detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Har flair for IT og digitale arbejdsgange
Gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver
Hos Next Mobility gør vi meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde blandt andet gennem løbende videreuddannelse. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Arbejdssted: Som udgangspunkt i Ribe, men vi er fleksible, hvis du også ønsker at arbejde hos en anden af vores forhandlere.
Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Kenneth Johannsen på 24 60 21 84.
Send din ansøgning og CV snarest muligt, hvis stillingen som Garantiafregner lyder interessant for dig. Ansøgning samt CV sendes til Kenneth Johannsen på kejoh@vw-ribe.dk
Vi indkalder til samtaler løbende og behandler alle ansøgninger fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!