Ledig stilling

Salgskonsulent til Skoda Aabenraa

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialleder Morten Friis Hinrichsen på 22 10 93 05.

Er du vild med biler og motiveres du af at skabe gode oplevelser for kunderne? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Skoda Aabenraa søger vi en salgskonsulent, der har lyst til at blive en del af vores salgsteam. Vi er et moderne bilhus med høj faglighed, gode kolleger og fokus på at gøre tingene ordentligt.

 

Din hverdag hos os

Du får din daglige gang i vores bilhus på Langebro 15 i Aabenraa, hvor du bliver en vigtig del af salgsafdelingen. Din opgave bliver at guide kunderne gennem hele købsrejsen, fra den første snak til nøglerne bliver afleveret.

 

Dine opgaver

  • Salg af nye og brugte Skoda-biler til private kunder
  • Rådgivning og opfølgning gennem hele salgsprocessen
  • Opsøgende salgsarbejde og håndtering af leads
  • Indbyttevurderinger og tilbudsgivning
  • At skabe gode kundeoplevelser og opbygge langvarige relationer

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg – meget gerne fra autobranchen
  • Er udadvendt og god til at skabe relationer
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine resultater
  • Trives i en hverdag med tempo og fokus på kunden
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet

 

Det får du hos os

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og attraktive medarbejderfordele. Derudover bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og arbejder mod fælles mål.

 

Om Skoda Aabenraa

Skoda Aabenraa er en del af Next Mobility, som består af otte bil huse fordelt i Jylland, på Fyn og Sjælland. Vi arbejder ud fra værdierne nærhed, ordentlighed og faglighed – og det kan mærkes i måden, vi møder både kunder og kolleger på.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til Morten Friis Hinrichsen på mohin@vw-aabenraa.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten på tlf. 22 10 93 05.

Ansøgninger behandles løbende, og opslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Flere ledige stillinger

Bestil tid på værk­stedet
Vælg bilmærke: